”Jeg elsker en med diabetes” – det kan flere og flere danskere sige. Hver uge får 8 nye børn type 1-diabetes. I dag har i alt 280.000 danskere diabetes. Og man regner med, at tallet vil komme op på 467.000 i 2030.
Hvad enten du er forælder, ægtefælde, barn eller søskende til en med diabetes, vil en diabetes-diagnose for det meste få stor indvirkning på dit liv. Pludselig bliver hverdagen lagt i skema, mange oplever, at spontaniteten forsvinder og bliver skiftet ud med et stort fokus på at måle blodsukker, tælle kulhydrater og udregne insulinmængder. I skoletiden. I arbejdstiden. I hverdagen. I ferien. Om natten. Ja – døgnet rundt.
Elsker du også en med diabetes?
Så start din egen indsamling og vær med i kampen for at give familier med diabetes et bedre liv - og en fremtid uden diabetes.