Den 18. januar 2024 ændrede vores families liv sig drastisk. Vores søn på 6 år fik konstateret en alvorlig, livstruende sygdom - som udover at være kronisk, også er enormt invaderende på vores alles hverdag. Vi lever i daglig frygt for insulinchok, hvis blodsukkeret bliver for lavt og keton/syreforgiftning, hvis blodsukkeret bliver for højt. Begge dele kan have konsekvenser vi ikke tør tænke på.

Heldigvis kan en sensor på hans arm fortælle vores telefoner, når tallet nærmer sig noget der ikke er hensigtsmæssigt. Men det er ikke fedt at være 'ham der bipper', 'ham med nålene', blive taget ud af en leg i skolen fordi man skal sidde stille, den der kommer sidst ud til frikvarter fordi man har fået insulin til maden og altså skal spise op, den der ikke har sovet halvdelen af natten fordi indstik drillede og der skulle sættes nyt på, den der igen skal prikkes i fingeren fordi sensoren har mistet forbindelsen.

Vi har et håb om - og en tro på - at livet med type 1-diabetes kommer til at blive lettere i fremtiden, forhåbentlig i vores søns tid, og hvis ikke så næste generation.

Nye betaceller? Indopereret funktionsdygtig bugspytkirtel? En lille pille om ugen i stedet for 20 prik med nål i døgnet?

Otte børn får gennemsnitligt type 1-diabetes om ugen i Danmark p.t. Nogle gange ligger det til familien, men i vores tilfælde er vores søn den første. Forskning kan forhåbentlig en dag medvirke til at man forstår hvorfor man får type 1-diabetes, så der kan forebygges og hvis det er for sent, hvordan det kan 'repareres', så et (relativt) normalt liv er i sigtekornet.

Vores ønske er at samle 10.000 kr ind til Diabetesforeningen hvert år. Vi håber at lige netop du vil hjælpe i år <3

10 kr, 100 kr, 1000 kr. Mange bække små. Tak. Af hjertet tak.

Del endelig linket med dit netværk, når du har bidraget og benyt hashtagget #diaBEATthis